Antropologi og landsbyliv

Højskolen ligger midt i landsbyen Vester Thorup og fire kilometer fra fiskersamfundet Thorupstrand. De to landsbyer udgør det felt, som vi skal undersøge sammen.

Vi er en højskole, som lægger stor vægt på at være en aktiv del af vores lokalområde, og vi skaber gode relationer til mange mennesker i de to landsbyer. En lang række lokale ildsjæle og frontfigurer står klar til at tage jer med ind i kostalden, ud at fiske og hjem i deres stuer for at drikke kaffe og fortælle om deres liv. Gennem faget får du nye perspektiver på hvad natur og landsbyliv er – og hvad samfundsudviklingen betyder for de lokale borgere i egnen.