Foreningsrabat

Højskolebevægelsen og Foreningsdanmark har altid haft en stærk fælles tilknytning, og på Vester Thorup Højskole er vi meget vilde med folk, der engagerer sig og arbejder frivilligt.

Vi giver 20% rabat på vores næste lange kursus fra 16. august til 19. december 2020 til alle, der er medlemmer af en frivillig forening. Det vil sige, at du kan gå på højskole til 1280 kr. om ugen i stedet for 1600 kr. om ugen.

Hvem er Vester Thorup Højskole?

Vi er en ung højskole, der arbejder med selvforsyning og grønt iværksætteri. Vi ligger midt i den smukkeste natur i Nordjylland, hvor vi er i gang med at bygge et samfundslaboratorium, hvor du skal være med til at skubbe kærligt på i forhold til den grønne omstilling. Kig på resten af hjemmesiden eller kontakt os, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere.

Coronavirus og højskole

Er du bekymret for at tilmelde dig, hvis nedlukningen fortsætter eller vi slet ikke må lave højskole efter sommerferien?

Hvis højskolerne skulle risikere at forblive lukket eller blive lukket ned igen efter sommerferien, så får du selvfølgelig din fulde indbetaling refunderet. Hvis opstarten på dit tilmeldte hold bliver flyttet på grund af coronavirus, så skal du på samme vis selvfølgelig kun betale for de uger, hvor du rent faktisk befinder dig på skolen.

Du risikerer altså ikke at miste din indbetaling, og du kan derfor trygt tilmelde dig et langt kursus på Vester Thorup Højskole.

Tilmeld dig

Du benytter din foreningsrabat ved at skrive “Foreningsrabat” samt navnet på din forening i kommentarfeltet, når du tilmelder dig. Derudover skriver du en to-tre linjer om hvad du laver i foreningen, og hvordan noget af det måske kan bruges hos os?

Langt kursus

16. august – 18. december 2020
18 uger

Samlet pris 23.040 kr.
(normalpris: 28.800 kr.)