Højskolerabat til DN

På Vester Thorup Højskole er vi meget vilde med folk, der engagerer sig, arbejder frivilligt og har ambitioner om at gøre verden til et bedre sted.

Derfor giver vi 20% rabat på vores næste lange kursus fra 16. august til 19. december 2020 til alle, der er engageret i Danmarks Naturfredningsforening. Det vil sige, at du kan gå på højskole til 1280 kr. om ugen i stedet for 1600 kr. om ugen.

Coronavirus og højskole

Er du bekymret for at tilmelde dig, hvis nedlukningen fortsætter eller vi slet ikke må lave højskole efter sommerferien?

Hvis højskolerne skulle risikere at forblive lukket eller blive lukket ned igen efter sommerferien, så får du selvfølgelig din fulde indbetaling refunderet. Hvis opstarten på dit tilmeldte hold bliver flyttet på grund af coronavirus, så skal du på samme vis selvfølgelig kun betale for de uger, hvor du rent faktisk befinder dig på skolen.

Du risikerer altså ikke at miste din indbetaling, og du kan derfor trygt tilmelde dig et langt kursus på Vester Thorup Højskole.

Tilmelding

Du benytter din rabat ved at skrive “DN 20%” i kommentarfeltet, når du tilmelder dig. Derudover må du gerne skrive tre linjer om hvad du laver hos DN, og hvordan du måske også kan bruge din erfaring fra DN hos os.

16. august – 18. december 2020

18 uger

Samlet pris 23.040 kr.
(normalpris: 28.800 kr.)