Hvad er et langt kursus?

Som elev på vores lange kursus bor du på skolen i 3 eller 5 måneder. Du skal minimum være 17 1/2 år, når du starter på skolen.

Vi har ikke linjer, du skal vælge mellem – i stedet har vi fællesfag og valgfag, hvor vi på forskellige måder arbejder med selvforsyning, grønt iværksætteri, landsbyliv og udeliv i vild natur.

Faget Grønt laboratorium er vores hovedfag, der er fælles for alle elever på det lange kursus. Derudover sammensætter du selv dit skema ud fra vores valgfag. Du skal ikke vælge valgfag på forhånd, det gør du først, når du er blevet grundigt introduceret til indholdet og underviserne.

I foråret 2020 startede vores allerførste elevhold på det lange kursus, og vi er også allerede i fuld gang med at få fyldt holdene op på de næste kurser.