Koncert med Ganger

Hvornår: Den 1. august 2020 kl. 19
Hvor: I vandkanten ved Thorup Strand

UDSOLGT
– det er desværre ikke længere muligt at booke billet

Ganger udgav i efteråret 2019 deres debut-album MØRK. Albummet MØRK og singlen Olympisk har igennem hele december været på alle dagblade og mediers årslister.

Ganger er topscorer til årets Steppeulven med hele seks nomineringer, herunder årets udgivelse, årets komponist, årets håb og årets sang, hvor de vandt de to sidste nævnte.

Praktisk

Medbring egen stol og varmt tøj til at sidde ude i. Hvis vejret umuliggør at spille ude, så rykker vi indenfor på højskolen. Vi giver besked på dagen til alle der har bestilt billet.

Gratis kultur i sommerlandet

Koncerten er gratis og støttet med midler fra Højskolernes Sommerpakke, der giver mulighed for at folk i hele landet skal komme på besøg hos landets højskoler.