Skaf en elev og få en uges arbejdsrefugium

Du kan hjælpe med at skubbe Danmarks nye grønne højskole i gang ved at skaffe en elev til det næste hold august 2020. For den hjælp får du til gengæld en uges gratis ophold i vores arbejds- og skriverefugium her på højskolen. Her kan du skrive på din bog, lave den fondsansøgning eller bare komme helt ned i gear her tæt ved haw, skov og fjord og samtidig deltage i aktiviteter på højskolen som foredrag, fester og lignende. Måske kunne du også selv holde en morgensamling om din indsigt, din pasion eller dit projekt. 

Hvem er Vester Thorup Højskole?

Vi er en ung højskole, der arbejder med selvforsyning og grønt iværksætteri. Vi ligger midt i den smukkeste natur i Nordjylland, hvor vi er i gang med at bygge et samfundslaboratorium, hvor eleverne skal være med til at skubbe kærligt, nysgerrrigt og aktivistisk på i forhold til den grønne omstilling.

Vi arbejder grønt og aktivistisk. Fx med de her to events, hvor vi smadrede et kaffebord i vandkanten og da vi i maj 2020 kørte Sig det med fisk-kampagne for at sætte fokus på havmiljøet her i Skagerak. 

Om opholdet

En gratis uge i Vester Thorup Højskoles arbejdsrefugium løber fra søndag til søndag og består af et eneværelse, arbejdsstation, fuld kost og logi, gratis te og kaffe samt adgang til alle skolens arrangementer i løbet af ugen.

Om rabatten

Eneste betingelse for at du kan få dit arbejdsophold er, at du skaffer en elev, der tilmelder sig hele forløbet fra august til december 2020, og at vi kommer i gang til august 2020, hvor der minimum skal være 30 tilmeldte elever.

Sådan gør du

Fortæl potentielt kommende elever om vores højskole, og del linket til tilmeldingen herunder med dem.

Den kommende elev benytter sin rabat på 20% ved at skrive “refugium 20%” samt dit navn og din emailadresse i kommentarfeltet, når de tilmelder sig. Navn og adresse er meget vigtigt, hvis vi efterfølgende skal kunne få fat på dig.