Sommerkursus 30. juni – 6. juli

Hvor smiler fager den dansk kyst
– og det skulle den gerne blive ved med.

Klimaforandringer, bæredygtighed og naturbevarelse spiller en vigtig rolle for Vester Thorup Højskole, og derfor tager vi på vores sommerkursus fat på disse emner. Vi indbyder en række oplægsholdere, som bl.a. vil gøre os klogere på, hvad der sker og hvorfor, og som vil komme med hver deres bud på, hvordan vi bedst kan forholde os til de udfordringer, som bliver mere og mere påtrængende.

Vi vil opleve naturen, både kysten og de kystnære områder, og overveje, hvad den betyder for os, og hvordan vi passer bedst på det, vi har.

Og så skal vi selvfølgelig benytte os flittigt af højskolesangbogen.

Program for sommerkursus 30. juni – 6. juli

Søndag d. 30. juni
Kl. 14.00 Ankomst og indkvartering
Kl. 15.00 Der bliver serveret kaffe og budt velkommen
Kl. 18.00 Middag
Kl. 20.00 Ny Nordisk Saga
Thomas Kirk, historiefortæller
Fortællinger om den moderne mands udfordringer med at finde rundt i livet. Historierne ligger indenfor den selvopfundne genre ”magisk vestjysk realisme”. Thomas har flere gange vundet story slams som bedste fortæller i både Aarhus og Odense. Story slam er en konkurrence, hvor fortællere dyster i historiefortælling.
Mandag d. 1. juli
Kl. 8.00 Morgenmad
Kl. 9.30 Morgensamling
Kl. 10.00 Han Herreds traditionelle bådebyggerhåndværk
Kirsten Monrad Hansen, Kystkulturcenteret Han Herred Havbåde
Kirsten vil fortælle om Han Herred Havbåde ved Slettestrand, der blandt andet arbejder med at bevare områdets traditionelle bådebyggerhåndværk samt sikre kystlandingspladsen, kystens bygningskultur og det sårbare miljø.
Kl. 12.30 Frokost hos Thorupstrand Fiskehus
Kl. 13.30 Bæredygtigt kystfiskeri på naturens betingelser
Thomas Højrup, Formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug
Thomas fortæller om bæredygtigt kystfiskeri og kooperativet Thorupstrand Kystfiskerlaug, der har til formål at fremtidssikre kystfiskeri fra åben strand.
Kl. 16.00 Eftermiddagskaffe
Kl. 18.00 Middag
Kl. 20.00 Kintsugi og retten til at reparere
Anni Pedersen, forstander for Vester Thorup Højskole
Kintsugi er en japansk filosofi og metode, der bruges til at reparere revnet keramik. Reparationen fremhæver revnerne med bladguld, og man ser bruddet som noget smukt. Fremtiden ligger i at mindske unødvendigt spild ved at reparere frem for at smide væk, men mange produkter er i dag lavet sådan, at de er umulige at reparere. Det er billigere at købe nyt end at reparere. Bevægelsen “Right to Repair” arbejder på at lave lovgivning, der tvinger producenter til at lave produkter, der kan repareres. Oplægget vil blandt andet diskutere, hvordan man kan aktualisere gamle dyder med reparere og passe på sine ting?
Tirsdag d. 2. juli
Kl. 8.00 Morgenmad
 Kl. 9.30 Morgensamling
 Kl. 10.00 Kunst og klima
Berit Johnsen
Hvordan kommer bekymringen for klimaet og naturen til udtryk i kunsten? ”Al god kunst er politisk, al politisk kunst er dårlig”, skrev maleren Harald Giersing (1881-1927). Vi kommer til diskutere eksempler fra både billedkunst og litteratur bl.a. i forhold til, hvordan kunst påvirker os.
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 13.00 Unge og politik
Johannes Andersen, lektor i almen samfundsbeskrivelse, Aalborg Universitet
Hvordan ser det ud med unges politiske engagement i en tid, hvor de sociale medier spiller en stadig større rolle?
Kl. 15.00 Eftermiddagskaffe
Kl. 18.00 Middag
Kl. 20.00 Sange ved havet – Slettestrand
Onsdag d. 3. juli
Kl. 8.00 Morgenmad
Kl. 9.30 Morgensamling
Kl. 10.00 Om naturvidenskabelig almendannelse
Kristian Helmer Pedersen, biolog
Oplægget tager udgangspunkt i en forforståelse af nogle bestemte ord, hvor Kristian vil udfordre og præcisere, hvad ordene dækker over, og hvorfor man måske nogle gange kommer til at snakke forbi hinanden. Dernæst vil Kristian give en vurdering af forskellige kilders påstande om klima, bæredygtighed, sundhed og økologi.
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 13.00 Bæredygtighed og nytænkning i landbruget
Hans Henrik Thomsen, Purple Farm i Brønderslev
Hans Henrik fortæller om at drive et nytænkende og moderne landbrug, der forener økologi, bæredygtighed og økonomi.
Kl. 15.00 Eftermiddagskaffe
Kl. 18.00 Middag
Kl. 20.00 Litterært laboratorium
Jonas Mousten, filosof
Forfattere har altid fundet nye måder at prøve litteraturens grænser af med, og med ny teknologi til rådighed, ser det ud til, at litteraturens sidste hellige køer endelig er blevet slagtet. Men hvad er der så tilbage at kalde litteratur? I denne workshop tager vi favntag med skrivekunstens nye og knap så nye tendenser. Med eksempler fra litteraturhistoriens skjulte skatkamre, skal vi selv prøve kræfter med litterære tendenser, der udfordrer alt det, vi troede vi vidste.
Torsdag d. 4. juli
Kl. 8.00 Morgenmad
Kl. 9.30 Morgensamling
Kl. 10.00 Kend strandens sten og deres historie
Peter Brun og Rasmus Højer, naturgeografer
Går du på stranden og samler sten, så opdager du hurtigt, at nogle sten ligner hinanden. Ved at lære nogle få kendetegn, kan du begynde at klassificere og måske også sætte navn på stenene. Peter og Rasmus vil komme med et oplæg, hvor der også indgår praktiske øvelser.
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 13.00 Tur til Svinkløv
Vi tager ud til det smukke og særegne område ved Svinkløv. På stranden ved Svinkløv vil vi øve os i at bruge vores nye viden i praksis sammen med Peter og Ramus.
Kl. 16.00 Eftermiddagskaffe
Kl. 18.30 Middag
Kl. 20.00 Fælles aftenbadetur for dem, der har lyst
Fredag den 5. juli
Kl. 8.00 Morgenmad
Kl. 9.30 Mennesket i naturen – naturen i mennesket
Rasmus Thybo Jensen, filosof
Vi er en del af naturen, men vi har også vores egen natur. Aristoteles sagde, at mennesket er et fornuftigt dyr. Med fornuft kommer ansvar. Vi er delvist ansvarlige for vores egen natur, men også for den store natur omkring os. Men hvad er naturen? Kan vi overhovedet skelne mellem natur og kultur, når selv klimaet er blevet et produkt af kulturen? Har naturen en værdi i sig selv eller har den kun værdi for os? Vi undersøger de grundlæggende spørgsmål i en samtale med plads til undren og tankeleg.
Kl. 13.00 Frokost
Kl. 14.00 Tegn tæt på naturen
Rikke Bakman, kunstner og forfatter
Vi tegner naturen helt tæt på og bruger nogle enkelte marhalmstrå som udgangspunkt for store tegninger malet i sort blæk. Alle kan være med.
Kl. 16.00 Eftermiddagskaffe
Kl. 18.00 Middag og afslutningsfest
Lørdag d. 6. juli
Kl. 8.00 Morgenmad
Kl. 9.00 Morgensamling
Afrejse

God mad med god samvittighed

Hver dag bliver der serveret morgenmad, frokost, eftermiddagskaffe, middag og aftenkaffe.

Maden får vi fra Skovsgaard Hotel, der er en socialøkonomiske virksomhed med kærlighed til mad og mennesker. Maden er lavet af lokale råvarer med godt køkkenhåndværk, og mange af grøntsagerne kommer fra den socialøkonomiske virksomhed Råd & Dåd i Attrup samt Naturbruget i Tranum, der begge dyrker økologiske grøntsager.

Indkvartering

Kursister medbringer selv dyne, pude, sengetøj og håndklæde. Hvis det er et problem, så sig til, og vi finder ud af noget.

Pris og betaling

– Dobbeltværelse: 3500 kr.
– Enkeltværelse: 4000 kr.
– Uden overnatning: 2500 kr.
– Dagsbillet: 450 kr.
– Enkeltarrangementer: 100 kr.

Hvis du tilmelder dig hele ugen, skal første rate på 1000 kr. indbetales på kontonummer 9135 0000193453, når du har tilmeldt dig. Skriv din e-mail adresse på indbetalingen. Når første rate er betalt, er du sikret plads på kurset.

Anden rate indbetales senest 22. juni.

Når du køber dagsbillet eller adgang til enkeltarrangementer, skal hele beløbet overføres med det samme.

Tilmelding

TILMELD UGEKURSUS TILMELD DAGSKURSUS TILMELD ARRANGEMENT

 

Eller ring til
Gitte Nielsen, mobil 20100663
Berit Johnsen, mobil 22318639