Værksteder

På Vester Thorup Højskole er vores værksteder og faciliteter altid åbne, så du kan bruge dem døgnet rundt.

De aktiviteter, som du arbejder på i undervisningen, kan du arbejde videre med uden for undervisningen, når du har lyst. Det kan også være, at du gennem undervisningen og samarbejdet med dine højskolevenner får nye ideer til andre projekter, du kan bruge skolens faciliteter til.

På tværs af alle værksteder er temaet genanvendelse. Vi bruger genbrugsmaterialer og miljøvenlige materialer.

Skolens værksteder

Træværksted. Du kan fx bygge et højbed eller trækunst til gårdhaven. Pedellen holder også til her, og kan være behjælpelig med stort og småt.

Syværksted. Du kan bruge skolens symaskine til at reparere dit tøj eller sy det om til nyt. Gå på opdagelse i skolens udklædningsrum og skab magiske outfits.

Grafisk værksted. Vi har forskellige licenser og software som fx hele Adobe-pakken, så du kan redigere billeder, video og lyd samt lave grafisk arbejde.

Cykelværksted. Her kan du reparere din cykel, du kan pimpe din cykel op med genbrugsmaterialer eller du kan være med til at bygge skolens nye tandem-elcykel.

Billedkunst. Et veludstyret billedkunstlokale med materialer, du kan bruge til at tegne, male og udtrykke dig kreativt.

Musikrum. Her kan du trække dig tilbage og øve dig – enten alene eller sammen med andre, hvor I kan spille og skabe ny musik.